Dag 4 – igen 21.juli 2009

Det regner. Rigtig meget. Vi er lidt sultne. Vi tager bilen! Galant springer ægtemanden hen og henter køretøjet og skal til at køre det frem til indgangen, da det banker på sideruden: “Are you going to town?” – Og så viste det sig at det var Helmuth, tysker, rejseleder, tidligere på Nordkapp-ture for tyskere, nu for turister på Donau fra Passau til Budapest. Så han kom også med ned i byen. Han skulle også købe lidt ind, så vi fandt købecentret –

– og det var lige som gadeskiltene skrevet med kyrilliske bogstaver. Det venter man jo ikke lige i Norge.

Som tak for køreturen i regnvejret blev vi budt på lidt at spise på et lille pizzaria – med betjening, der ikke stammede fra hverken Italien eller Norge. Helmuth skulle også med på samme tur som os – men han var bare på “firmaets” regning. Ikke så værst!

Dag 3 18.juli 2009

“Hvem ejer alle disse hytter, der ligger spredt ud over områderne her?” – sådan lød spørgsmålet til den flinke dame i receptionen på hotellet. En del af dem tilhørte folk fra Hammerfest, og en stor del var samernes sommerbolig, mens deres rensdyr åd sig fede og trinde i disse  endeløse og – for os at se – ganske ufrugtbare områder. Men som der står i Pondus-bøgerne, så “får rensdyr mos at spise”.

Næsten alle hytter var af nyere dato. Så hverken samer eller Hammerfest-folket manglede nutidige bekvemmeligheder i deres hytter. En stor del af hyttefolket fra Hammerfest var tilknyttet “Snøhvit”-feltet. Deraf kan man nok udlede, at det ikke var dem med de laveste indkomster, der tilbragte fritiden der.

Nu var det jo egentlig fint med at få lov til at sove i suiten på hotellet, og vi havde endda ikke fortalt, at det var vores bryllupsdag næste dag! 46 år! Nå, men turen gik videre over Finnmarkens vidder på fine veje, selv om vi kunne mærke, at da vejen drejede fra mod Nordkapp, blev asfalten på E6 af en ringere karakter. Videre til Lakselv, Karasjok og Tanaelv, hvor fiskere havde slået telt op ude i selve elvelejet på grusbanker der. Tanaelven er lang, vejen rimelig, men det ville være dejligt, om det norske vejvæsen ville gøre lidt for turisterne. Nemlig: fælde alle de træer, der vokser op og skjuler noget af den flotte udsigt, der ellers ville være. FÅ DOG FAT I EN MASKINE TIL DET OG KOM SÅ I GANG!

For at skabe lidt afveksling valgte vi at køre på højre side af Tanaelven en times tid – på den finske side. Men forskellen var ikke så stor.

Så er vi kommet til Finlands nordligste punkt – og samtidig det nordligste i EU. Men det er da en gyselig blå farve, de har fået fat i!

For ikke at få landbrugsmaksinerne ud på vejen for at komme over grænsen (som er hegnet med plastikovertrukket hønsetråd), havde de lokale lavet en bro til de bønder, der havde jord på begge sider af grænsen. Det er da meget praktisk, og når det kan ordnes i mindelighed, så …

 

Fristelsen var stor. Men vi var ikke helt sikre på, om mandskoret var på plads, så vi valgte at køre videre mod Kirkenes!

Dag 2 17.juli 2009

Det var nu slet ikke så galt med en opgradering af bilen. Fra en Ford Focus/Golf-størrelse til en Mazda 6 diesel stationcar! Så nu var det bare med at komme ud af byen og få lagt noget asfalt under dækkene. Thi der er meget langt fra Tromsø til Kirkenes for en dansker, selv om vi i tidens løb har kørt adskillige tusinde kilometer på norske veje.

Der er ikke så mange muligheder for at dreje af og køre en “anden” vej, så det er bare med at bestemme sig, når skiltet viser noget. Efter huset drejer vi til venstre og kører ud ad vejen, der kan ses som en fortsættelse.

 

Når der så endelig kommer et skilt med kilometerangivelser på, skal det selvfølgelig fotograferes. På dette tidspunkt har vi allerede kørt det meste af et par timer, og der er stadigvæk langt over 800 km til endestationen. Men vejret er godt, vejene er gode og trafikken er ikke til hinder for at holde farten.

Ved redigeringen af billederne viser det sig, at vi har fotograferet adskillige kilometer med autoværn! Det er, som om alle de gode udsigter er bedst set inde fra bilen. Men det er nu ikke sandt. Der er bare det ved det, at skal man stille bilen fra sig et sted, hvor den ikke er til ulempe for andre trafikanter, stå ud og gå tilbage til lige det sted, man synes så godt om, så kommer turen til at tage rigtig lang tid. Så billederne er først og fremmest til at minde os selv om, hvor vi var, hvad vi så, hvad vi oplevede og hvor stort et land, Norge er!

Der er naturligvis også ulemper ved at køre i en lejebil. Hvor er nu lige vådservietterne? Og dolken i dørlommen? Hvordan får man lige smurt en skive brød, når man ikke engang kan skære en skive og ikke smøre brødet? Nå, det gik alligevel. Kartoffelsalat og en agurk og så den lille lommekniv og et par skeer købt i Coop i Olderdalen!

Natlogi fandt vi i Skaidi – på et lille hotel, hvor meget var optaget af busrejsende, men vi var heldige og fik en suite – ja, der var såmænd kroge i loftet til en sengehimmel og badeværelset var udstyret med en sauna!

Dag 1 16.juli 2009

Når man nu ikke er vant til at rejse med tog , så er det lidt mærkeligt, at det er på en benzinstation, man skal købe sit 10-klipskort! Men konkurrenterne må vel hjælpe hinanden. Vi kom godt fra Skodsborg station til Kastrup og måtte naturligvis spørge om vej til Norwegians indcheckningsskranke. Den var længst borte i den gamle afgangshal. Og så gik turen hele vejen tilbage igen, men nu på første sal til “security-check”. Af med livrem og seler, lommeindhold og 1 liters “toiletposer” med genluk?! Og så den anden vej (eller første vej) igen allerlængst ude igennem endeløse duftende/lugtende tax-free butikker til den fjerneste gate. Diskreminering af et lavprisselskab? Nej, det er vel bare taktik. Godt var det, at vi var i så god tid.

Endelig i Oslo Gardermoen. Efter nok nogle lange vandringer og overflytning af vores egen kuffert kom vi på flyet, som et par timer senere landede i Tromsø lufthavn. Dejligt. Den er da til at overskue. Fat i lejebilen og så af sted. Nå, nej. Vi gik lige et par ture rundt om den for at inspicere ridser og skrammer og gøre opmærksom på, at det ikke var vores! Alt i orden og så – af sted ind til byen for at finde et hotel.

Adresser? Jo, vi havde nogle adresser at køre efter, men gadeskilte? Nej, dem er der godt nok ikke mange af i Tromsø. Men der er mange tunneller- og gaderne er ensrettede – den forkerte vej:-) Men det lykkedes os da efter nogen tids søgen at finde ned til havnen og få stillet bilen.

Men selv i byer langt nord for polarkredsen findes der Europark. Ikke så meget som en enkelt lille ydmyg plads under et stillads var der at opdrive, uden der skulle betales 20 kr. for en times parkering, selv om klokken var over forretningernes lukketid. Betal og se glad ud. Nu ville vi så bare gå lidt rundt og se om der ikke skulle være et hotel der. Og det var der. Med meget søde og venlige unge mennesker til at tage sig af os. Og de vidste endda om et sted, hvor man kunne holde GRATIS mellem klokken 20 og 8 næste morgen. Dejligt værelse med udsigt, lidt mågeskrig og et par småskibe, der holdt lysmakinen i gang hele natten.

Tænk at sejle fra Lübeck til Tromsø! Han havde parkeret lige under “vores” vindue!

Vi faldt i søvn med mange forventninger til næste dags oplevelser og indtryk.

Dag 0 15.juli 2009

Ja, så begynder vores store tur til det nordligste og østligste af Norge – (lige med undtagelse af Svalbard og den slags). Men hvor begynder en rejse? I tankerne, ved tasterne, på papiret, ved bestillingen af hotel, udflugter, fly, færge – eller ved valutavekslingen i banken?

For vores vedkommende begyndte den i tankerne, ønskerne og lysten til at se den del af Norge, som ingen af os havde set, men kun hørt om. Og så var der alle forberedelserne. 

Og her kommer både Voldborg og Vidar Teisen til kort! (Det gør deres yngre mandlige og kvindelige efterfølgere også).Ingen kan med nogenlunde rimelighed forudsige vejret i Skandinavien en måned ud i fremtiden. Så allerede der havde vores egen erfaring sagt os, at vi ville rejse for rejsens skyld: For at se og “føle” landet. At have været der – ikke for at kunne prale med det – men for at få et indtryk af de forhold, som mennesker før og nu har måttet underlægge sig: Klimaet, havet, fjeldene, de næsten endeløse områder, plante- og dyreliv, afstande og alt det andet, der er afgørende for at eksistere.

Men da flybilletterne var bestilt, blev den første overnatning på rejsen hos børnebørnene på Sjælland, for man skal jo så frygtelig tidligt op, hvis man fra Daugård skal nå til Kastrup før klokken er blevet 8!

Pragtfuldt vejr, badetur i Øresund (for den yngste generation)

 

og jordbærspisning!

Søndagsfrost 23.november 2008

Det lokale stiudvalg for Daugård og omliggende huse og gårde havde arrangeret en tur i dag. Det var strålende sol, vindstille og let frost. Og så var der mødt over 50 personer plus et par hunde (i snor, selvfølgelig!).

Hyggeligt, fornøjeligt og en god måde at begynde en ny uge på!

Velkomst fra bænken på Kurts rast

Ad gamle stier 17.november 2008

Når vejret nu i dag viste sig fra den mere tørre og solskinnende side, besluttede vi at køre en tur vestpå, til Esbjerg. Vi valgte den “gamle” hovedvej, men det var ikke let at følge den hele tiden. Motorvejen har nogle steder afskåret den, så der er nogle blinde stumper hist og her. Men vi kom da over broen i årets landsby 2008, Vejrup. Og forbi Korskroen – på lidt afstand. Det var herfra, vi hjemme kunne høre, når der var “dør-træk” på jordbanen. Senere fandt jeg ud af, at det hed noget på engelsk – dirt track. Men godt lød det, selv om der var en halv snes kilometer dertil!

Vi kom også til den landsby, hvor jeg boede de første 15 år af mit liv. Og mødte endda naboen. Han kunne kende os, selv om vi ikke har set hinanden i den seneste snes år. Han og hans kone havde ikke forandret sig meget, og hukommelsen var der heller ikke noget i vejen med. Om det så var vores fødselsdage, kunne han huske dem! Hvem der bare har så meget styr på tingene, når man selv bliver 80!

Men det egentlige mål var kirkegården. Jeg må sige, at Esbjerg kommune passer sine kirkegårde utroligt flot. På de grave, som kirkegården passer, var der en fin gran- eller fyrre-dækning, efter som det passede med den øvrige beplantning. Og så var der dekorationer på gravene. Forskellige tilmed! Ikke noget, der bare lige var købt nogle hundrede af – nej, de var lavet på stedet, så også de passede til graven.

 

Det kan altså lade sig gøre at lave noget pænt, når de, der skal gøre arbejdet, tager det som en personlig opgave.

Tak til kirkegårdens hold!

Men vi var der! 5.oktober 2008

Dagen i dag har været en helt stille dag. Vi har ikke engang haft bilen startet:-)

Men en lille gå-tur på et par timer blev det til. Undervejs kom vi til steder, vi næsten ikke kunne kende igen.

Det kan godt være, det er vanskeligt at se på billedet, men siden sidst er der blevet fældet flere hundrede kvadratmeter med grantræer, så hytten, man lige aner noget af i venstre side af billedet, kan få lidt udsigt. Hvis det var vores hytte, ville vi gerne have fældet resten af granskoven – for den udsigt kan man ikke få andre steder. Granskov passer heller ikke på disse breddegrader. Den er plantet i et sikkert velment forsøg på at skabe lidt tømmer. Det tager bare mindst 75 år – og så er tømmeret ikke engang noget, der er særlig efterspurgt.

 

 

 

 

Der går rygter om, at hverken kongen eller dronningen nogen sinde har været her på dette sted. Og det er helt sikkert ikke dem, der har malet på stenen. Men den er der og vi ved også, at den norske dronning er helt betaget af Vesterålen. Men det er vist Andøya, hun kommer på. Til gengæld var vi der ved stenen i dag. Og på det næste billede kan du også se lidt af udsigten der i området:

 

Lidt af en skuffelse var det også at opdage, at der var blevet lavet en “vej” op over vidderne, hvor der tidligere bare var trådt stier, og nu er næsten ingen spor at gå efter. Det siges, at en af jorddrotterne har fået tilladelse til at lave en “skogsvei” – selv om der ikke er blevet skovet i årtier deromkring (og der er heller ikke noget at komme efter – se bare billedet!).

På den allersidste del af turen blev vi overfløjet af et par af luftens kæmper – et havørnepar, der var på vej ud i havet for at fiske lidt til ungerne i reden. Dem fik vi ikke billeder af – men det er rigtigt nok!!!

 

Re-creationsdag 4.oktober 2008

En helt igennem dejlig dag! Der var faktisk slet ikke noget, der var forkert eller gik galt. Om det så var kameraet, så var der batteri nok på til at tage nogle billeder. Vi havde bestemt os for at tage på køretur langs Eidsfjord og som der står på rutebilen “Alsvåg om Myre”. Så det gjorde vi. I det mest strålende vejr, man kan tænke sig. Det bedste var, at der heller ikke var nogen trafik. Hverken modkørende eller utålmodige bagved:-)

Nyd udsigten og den flotte brændestabel

Nå, ja, det er ikke sikkert, at i kan se brændet, men det er der! Så se her da — pænt stablet, lige lange og lige tykke stykker!

Det var bare den ene flotte naturoplevelse efter den anden med stille vand, forrevne fjelde, gule birkeblade, is i vandkanten og forladte huse, nogle lavet til fine hytter, andre bare forladte.

Her er det så endelig – et stykke ægte norsk grusvej – med oljegrus.

Og så er det vist nok et “landemærke” for de stedkendte fra den del af verden – Vesterålen.

Kirkegården ved Alsvåg

Det er på en måde fascinerende med kirkegårde. Det er slægtshistorie “in natura”, kan man vist godt sige. I denne del af vor verden ligger kirkegårdene som regel ud til vandet, for det var ad den vej, det var muligt for mange at komme til kirken. Forblæst, med blomster iblandt. På de fleste står stenene med indskriften mod øst – så holder den længere i den barske vind.

Vidste du godt, at der også for hundrede år siden var mode i navne? Vi så blandt andet en hel del, der omkring 1900 havde fået navnet “Kaspara”. Et sted var der fire sten i nærheden af hinanden med navnet “Kåre”, født i 1922, 1923, 1924.

Kendte landemærker - så ved man, hvor man er!?

Ja, og så en undskyldning for digtet i går! Det var meningen, at det skulle have stået, som digte nu skal, men det gjorde det så ikke:-( Det siges ellers, at denne blog bruger WYSIWYG.

Da vi så kom hjem igen, ville vi lige gå en tur, men blev mødt – næsten på trappen – af gode venner, der lige ville besøge os med et nybagt brød og et glas tyttebær – uhm! Så den gåtur bliver en anden gang. Men hvor var det da en hyggelig afslutning på den bedste “re-creationsdag”, vi har haft længe!

Vi prøver 29.september 2008

Nu skal vi se, om der kan komme et billede på. Så der er lige valgt et enkelt fra turen hertil. Fotografen har ganske ufrivilligt fået taget sig selv med!