Dag 2

Det var nu slet ikke så galt med en opgradering af bilen. Fra en Ford Focus/Golf-størrelse til en Mazda 6 diesel stationcar! Så nu var det bare med at komme ud af byen og få lagt noget asfalt under dækkene. Thi der er meget langt fra Tromsø til Kirkenes for en dansker, selv om vi i tidens løb har kørt adskillige tusinde kilometer på norske veje.

Der er ikke så mange muligheder for at dreje af og køre en “anden” vej, så det er bare med at bestemme sig, når skiltet viser noget. Efter huset drejer vi til venstre og kører ud ad vejen, der kan ses som en fortsættelse.

 

Når der så endelig kommer et skilt med kilometerangivelser på, skal det selvfølgelig fotograferes. På dette tidspunkt har vi allerede kørt det meste af et par timer, og der er stadigvæk langt over 800 km til endestationen. Men vejret er godt, vejene er gode og trafikken er ikke til hinder for at holde farten.

Ved redigeringen af billederne viser det sig, at vi har fotograferet adskillige kilometer med autoværn! Det er, som om alle de gode udsigter er bedst set inde fra bilen. Men det er nu ikke sandt. Der er bare det ved det, at skal man stille bilen fra sig et sted, hvor den ikke er til ulempe for andre trafikanter, stå ud og gå tilbage til lige det sted, man synes så godt om, så kommer turen til at tage rigtig lang tid. Så billederne er først og fremmest til at minde os selv om, hvor vi var, hvad vi så, hvad vi oplevede og hvor stort et land, Norge er!

Der er naturligvis også ulemper ved at køre i en lejebil. Hvor er nu lige vådservietterne? Og dolken i dørlommen? Hvordan får man lige smurt en skive brød, når man ikke engang kan skære en skive og ikke smøre brødet? Nå, det gik alligevel. Kartoffelsalat og en agurk og så den lille lommekniv og et par skeer købt i Coop i Olderdalen!

Natlogi fandt vi i Skaidi – på et lille hotel, hvor meget var optaget af busrejsende, men vi var heldige og fik en suite – ja, der var såmænd kroge i loftet til en sengehimmel og badeværelset var udstyret med en sauna!