Dag 3

“Hvem ejer alle disse hytter, der ligger spredt ud over områderne her?” – sådan lød spørgsmålet til den flinke dame i receptionen på hotellet. En del af dem tilhørte folk fra Hammerfest, og en stor del var samernes sommerbolig, mens deres rensdyr åd sig fede og trinde i disse  endeløse og – for os at se – ganske ufrugtbare områder. Men som der står i Pondus-bøgerne, så “får rensdyr mos at spise”.

Næsten alle hytter var af nyere dato. Så hverken samer eller Hammerfest-folket manglede nutidige bekvemmeligheder i deres hytter. En stor del af hyttefolket fra Hammerfest var tilknyttet “Snøhvit”-feltet. Deraf kan man nok udlede, at det ikke var dem med de laveste indkomster, der tilbragte fritiden der.

Nu var det jo egentlig fint med at få lov til at sove i suiten på hotellet, og vi havde endda ikke fortalt, at det var vores bryllupsdag næste dag! 46 år! Nå, men turen gik videre over Finnmarkens vidder på fine veje, selv om vi kunne mærke, at da vejen drejede fra mod Nordkapp, blev asfalten på E6 af en ringere karakter. Videre til Lakselv, Karasjok og Tanaelv, hvor fiskere havde slået telt op ude i selve elvelejet på grusbanker der. Tanaelven er lang, vejen rimelig, men det ville være dejligt, om det norske vejvæsen ville gøre lidt for turisterne. Nemlig: fælde alle de træer, der vokser op og skjuler noget af den flotte udsigt, der ellers ville være. FÅ DOG FAT I EN MASKINE TIL DET OG KOM SÅ I GANG!

For at skabe lidt afveksling valgte vi at køre på højre side af Tanaelven en times tid – på den finske side. Men forskellen var ikke så stor.

Så er vi kommet til Finlands nordligste punkt – og samtidig det nordligste i EU. Men det er da en gyselig blå farve, de har fået fat i!

For ikke at få landbrugsmaksinerne ud på vejen for at komme over grænsen (som er hegnet med plastikovertrukket hønsetråd), havde de lokale lavet en bro til de bønder, der havde jord på begge sider af grænsen. Det er da meget praktisk, og når det kan ordnes i mindelighed, så …

 

Fristelsen var stor. Men vi var ikke helt sikre på, om mandskoret var på plads, så vi valgte at køre videre mod Kirkenes!