Så er det nu 29.januar 2009

Der er godt nok gået lang tid, siden jeg sidst var på. Det er ikke, fordi vi ikke har oplevet noget. For vi oplever noget hver dag. Somme tider er der bare mere at skrive om. Men nu sker der noget: vintergækkerne er klar til at folde sig ud, erantis står med gule blomster under blade og buske, påskeliljer og tulipaner har også sendt lange spirer op over den beskyttende jord. Så nu venter vi bare lige på, at der skal ske noget midt på græsplænen. Der blev jo lagt nogle løg for et par måneder siden.

Men i dag er det en lille erantis under en rhododendron

Kirken 4.januar 2009

Så er det nye år i fuld gang. Begyndelsen har været fin med stille vejr. I dag kom der lige et lille drys sne til at skjule nytårsaftens krudtslam og raketpinde.

Daugård kirke tager sig godt ud med sin beliggenhed, sin belysning og som sognets stille eksistens, hvor sneen gør sit til, at det hele ser så pænt ud.  – Lige inden det hele tager fat igen i morgen efter en god, lang jule/nytårsferie.

Forbi! Forbi! 1.januar 2009

Det var med disse ord, H.C. Andersen fortalte den triste afslutning på grantræets historie. Vores lille bys juletræ lå ikke i på jorden med tabte nåle, men godsets rendegraver havde et godt tag i det, og så blev det taget op af sit hul og hang og dinglede i luften, mens det blev kørt væk til glemsel. Næsten ligesådan er det gået med året. Ikke at det er glemt, men det er borte. Nu skal vi vænne os til at skrive 2009. Pludselig er det også gået. Og lad så ikke dit år gå som tiden gik for grantræet: “Havde jeg dog bare glædet mig, da jeg kunne!”

Man kunne jo også sammenligne året med denne vej, vi kørte ad på årets sidste dag. Vejen er der, men vi ved ikke, hvad der gemmer sig bag svinget, eller hvor den fører hen. Vi skal også somme tider vælge, om vi vil tage en af de små sideveje.

Og så kan man jo godt klæde om og pynte bordet til nytårsaften, selv om man kun er to:-)