Archive for the ‘Ting og sager’ Category

Gadgets 2.0
3.marts 2009

Det er blevet så moderne at kalde det 2.0, at selv christiansborgere bruger det. Så måske er tiden med kancellisprog forbi? Nej, sikkert ikke. Men til gengæld er tiden for gætteriet fra i går løbet ud. så her kommer et lille billede af både sjækler og kovse. Så kan du selv afgøre, hvad der er hvad. Jeg skal en af de nærmeste dage lige lave lidt splejsning, så det kan ses, hvad dimserne kan gavne.

kovse og sjækler
kovse og sjækler

Gadgets
2.marts 2009

Der er ingen tvivl om, at unge mennesker ved alt om, hvad det er for noget, der er fotograferet på spisebordet.

2-marts-gadgets

Det er elektronisk udstyr, så som en 32-i-1 kortlæser og noget krimskrams, så det er muligt at spille musik fra sin iPod i bilen – selv om radioen er så “gammeldags”, at den ikke har et usb-stik! Men ud over det, der ligger på bordet, fik jeg også fat i et par sjækler og to kovse. Ja, se det er noget helt andet. Heldigvis er jeg fra den tid, da man lærte at splejse og lave rigtige knuder/knob, inden man blev spejder. Og så er det jo lige, at det kunne være sjovt at vide, hvem der ved, hvad kovse er!  He-he:-)