35’eren 30.oktober 2008

Når man er opvokset på landet og ikke lige har “den lille grå” i nærheden, så kan en 35’er med dobbeltkobling også bruges. Det giver en noget at tænke på, når man erkender, at et halvt århundrede er blevet pløjet ned, siden denne Ferguson kørte af samlebåndet i England. Den fungerer endnu og kan gøre det i mange år fremover, for dens teknik er ikke så følsom. Og så er der lige huskeregel nr. 1: Man skal have tommelfingrene på den rigtige side af rattet, når man kører i høj bakgear!

 

Der er stykker, der er for store til at tumle med, hvis de ikke bliver kløvet. For man skal have fat i træet mange gange, inden det er klar til at gå i brændeovnen.

Men når det først kommer hjem, og man kan få en god medhjælper til at styre mekanikken, så er det ingen sag at kløve træ.

Det er ikke så farligt, som det ser ud til på billedet! (Bemærk kaffekoppen!)

Og så er det jo bare helt fantastisk at komme ind til en portion varm suppe, når det er blevet mørkt og armene lidt lange!

Fødselsdag 30.oktober 2008

Når man bliver 3 år og kan få besøg af sine store kusiner og store fætter, så er der nogen at se op til. Der blev sunget og leget og hygget.

“Og når min kusine på 9 år kan, så kan jeg vel også, når jeg lige er blevet 3 år!”

Det lykkedes over al forventning – uden problemer!

Den store fætter gav lidt opvisning, der blev fulgt med stor opmærksomhed.

 

Normaltid 23.oktober 2008

Der er så mange fine farver i haven i denne tid. Endnu har vi ikke haft nattefrost, men DMI har lovet, at den vil komme i næste uge. Så skal georgineknoldene vist tages op. Hvor skal vi gemme dem? Nå, vi prøver.

Uvilkårligt kommer man til at tænke på en af vores smukkeste efterårssange:

“Så rig er årets sidste flor – oktobers offergave.”

Terrassen ser lidt tom ud nu. Havestolene og det lille bord er fjernet. Mange hyggelige havestunder i de forskellige lækroge er blevet til minder.

Hvordan er det nu liiiige med det ur på søndag? Når nu havemøbler skal op på loftet, hvor skal uret så hen? Eller skal de sættes ind, og uret ud?

HJÆÆÆÆÆLP

Kartoffelferie II 23.oktober 2008

Det er vist ikke alle beskåret at få lov til at tage kartofler op først 300 km nord for polarcirklen og derefter i egen have nogle dage efter! Men det faldt i vores lod i år! Herhjemme var der kun et par store spandfulde, men vi har også spist af dem, siden de var på størrelse med valnødder!

Når man bor i et almindeligt parcelhus uden kælder og med gasfyret i udhuset, så er der ikke mange muligheder for at opbevare sine grønsager vinteren over. Og ligefrem lave en kule i haven – de tider er forbi, når børnene er fløjet forlængst!

Det kan godt være, det er lidt vanskeligt at få øje på, men vi har altså plantet tre roser. Bedet måtte udvides, for roserne var købt (der var lige en sønnesøn, som skulle med ungdomsskolen på skitur til vinter, og så havde de mulighed for at tjene lidt ved at forhandle blomsterløg og roser – og hvad gør bedsteforældre så ved det?)

 

Spændingen udløst 18.oktober 2008

Nu er det vist på tide, at der kommer de sidste oplysninger om stenen fra Gulstad. Den er kommet godt til Danmark og placeret på sin blivende plads. Dog kommer den nok ikke til at ligge så længe her, som hvor den lå, da vi læssede den i bilen. Så nu er gættelegen ovre.

Den har fået pladsen nærmest den runde terrasse, så der var et par andre, der måtte flyttes. Nu mangler vi bare 6 flade sten, der har lidt historie for os!

I sidste uge var vi på Himmerlandsgården i 4 dage og fældede træer, ryddede op i depoter, plantede lidt nyt og

for første gang var der virkelig brug for at have beskyttelsesbukser på! Dejligt at opleve, at de duer til noget. Det er godt at være en del af en god statistik!

Bilen blev også både vasket og støvsuget i går. Det var tiltrængt. Og for de bilinteresserede i familien kan jeg oplyse, at Mondeo’en gik 16,5 km/l på de 4.300 km. Omregnet svarer det til 0,6 l/mil. Ganske godt af en 2,0 benzin med granit som ballast:-)

Her kommer så lige et nyt billede til at gætte på. Det er helt legalt og er taget torsdag aften i haven med blitz og håndholdt lommekamera. Vi synes selv, at det ser rigtig godt ud.

 

Hjemme igen 11.oktober 2008

Så kom vi hjem igen. Have og hus lignede – heldigvis – sig selv.

Gode naboer er en af livets goder:-)

Majsene var gode, ja de var næsten “amazing” ho-ho. Nej jeg kan godt se, at det ikke var en særlig god vits, men de smagte godt. Økologiske og alt det der med CO2 neutrale.

Vores kompostorm elsker køkkenaffald, og de var slet ikke blevet fodret nu i 3 uger.

– om ikke andet kan de få noget persille, kan de!

Men spørgsmålet om granitten og træroden fra Hadseløya får I endnu ikke svaret på. Her kommer til gengæld noget, som I kan sætte de små grå i sving med at udtænke:

Hvad er der forkert ved billedet med den lille snemand på taget af Mondeo’en?

Stadig nedtur 9.oktober 2008

Det kan vel ikke være andet, når man starter i nord og kører sydpå. Det blev en lang tur, og den er ikke færdig endnu. Forresten så er der kommet et enkelt indlæg til konkurrencen uden præmier. Spændende! Hvad ender det med? Kommer der en hulder ud af det mørke hul? Bliver det pludselig snestorm? Hvor mange dage tager det at grave denne sten ned i jorden? Nå, men vi kom til Saltfjellet, hvor man passerer polarcirklen, men der var ingen sort streg at se på hverken vejen eller tværs over fjellene.

Nej, det er ikke salt, det hvide fjeld er lavet af. Det er sne 🙂

Og så var der lige en lastbil med omkring 30 tons asfalt, der var kørt for langt ud til siden, så vi blev “hængende” en hel time på Saltfjellet, inden vi kunne komme videre. Men tiden kunne jo bruges til at skrive lidt dagbog.

Når man ankommer til hotellet, er man på 4. etage. Der er en vældig trappe op til receptionen. 34 trin. Men så har man også en enestående udsigt over Trondheimsfjorden og småbygderne.

Så er vi kommet til det højeste sted på E 6, men sneen på vejen var smeltet, selv om der havde været 10-15 cm et par dage før. Der kunne kun lige blive til en lille snemand. Det er nogle af Norges højeste fjelde, der ses i det fjerne. Flot udsigt, enestående vejr, stille, skyfrit – og næsten ingen trafik på vejen.

 

 

 

 

Norge er et smukt land 🙂

 

 

 

 

Nedtur 6.oktober 2008

Med et citat efter hukommelsen fra Chr. Winther: “Så er da vor rejse besluttet … ” I morgen tidlig tager vi af sted sydpå efter 14 herlige dage i nordenden af Norge (i det mindste over halvvejs).

Da vi checkede barometret i formiddags, blev vi nervøse for, om det ville fortsætte sin nedtur og falde helt ned på gulvet 🙂

 – men det har tidligere klaret skærene, så det går sikkert også denne gang.

Det næste billede er lidt hemmeligt, i hvert fald til vi har passeret den dansk-norske grænse.

Så nu må I bare holde det ud så længe. Der er dog mulighed for at gætte det, men der er ingen gevinst i det lotteri – nedtur 😉

Så slutter vi lige vores ophold her med et billede fra det sted, hvor hele familien har både leget, badet, sat morfars båd i vandet og trukket den op igen – somme tider med og somme tider uden ret mange fisk – somme tider om dagen, somme tider om natten – men det var jo altid lyst!

Hestnessfjæra

 

Men vi var der! 5.oktober 2008

Dagen i dag har været en helt stille dag. Vi har ikke engang haft bilen startet:-)

Men en lille gå-tur på et par timer blev det til. Undervejs kom vi til steder, vi næsten ikke kunne kende igen.

Det kan godt være, det er vanskeligt at se på billedet, men siden sidst er der blevet fældet flere hundrede kvadratmeter med grantræer, så hytten, man lige aner noget af i venstre side af billedet, kan få lidt udsigt. Hvis det var vores hytte, ville vi gerne have fældet resten af granskoven – for den udsigt kan man ikke få andre steder. Granskov passer heller ikke på disse breddegrader. Den er plantet i et sikkert velment forsøg på at skabe lidt tømmer. Det tager bare mindst 75 år – og så er tømmeret ikke engang noget, der er særlig efterspurgt.

 

 

 

 

Der går rygter om, at hverken kongen eller dronningen nogen sinde har været her på dette sted. Og det er helt sikkert ikke dem, der har malet på stenen. Men den er der og vi ved også, at den norske dronning er helt betaget af Vesterålen. Men det er vist Andøya, hun kommer på. Til gengæld var vi der ved stenen i dag. Og på det næste billede kan du også se lidt af udsigten der i området:

 

Lidt af en skuffelse var det også at opdage, at der var blevet lavet en “vej” op over vidderne, hvor der tidligere bare var trådt stier, og nu er næsten ingen spor at gå efter. Det siges, at en af jorddrotterne har fået tilladelse til at lave en “skogsvei” – selv om der ikke er blevet skovet i årtier deromkring (og der er heller ikke noget at komme efter – se bare billedet!).

På den allersidste del af turen blev vi overfløjet af et par af luftens kæmper – et havørnepar, der var på vej ud i havet for at fiske lidt til ungerne i reden. Dem fik vi ikke billeder af – men det er rigtigt nok!!!

 

Re-creationsdag 4.oktober 2008

En helt igennem dejlig dag! Der var faktisk slet ikke noget, der var forkert eller gik galt. Om det så var kameraet, så var der batteri nok på til at tage nogle billeder. Vi havde bestemt os for at tage på køretur langs Eidsfjord og som der står på rutebilen “Alsvåg om Myre”. Så det gjorde vi. I det mest strålende vejr, man kan tænke sig. Det bedste var, at der heller ikke var nogen trafik. Hverken modkørende eller utålmodige bagved:-)

Nyd udsigten og den flotte brændestabel

Nå, ja, det er ikke sikkert, at i kan se brændet, men det er der! Så se her da — pænt stablet, lige lange og lige tykke stykker!

Det var bare den ene flotte naturoplevelse efter den anden med stille vand, forrevne fjelde, gule birkeblade, is i vandkanten og forladte huse, nogle lavet til fine hytter, andre bare forladte.

Her er det så endelig – et stykke ægte norsk grusvej – med oljegrus.

Og så er det vist nok et “landemærke” for de stedkendte fra den del af verden – Vesterålen.

Kirkegården ved Alsvåg

Det er på en måde fascinerende med kirkegårde. Det er slægtshistorie “in natura”, kan man vist godt sige. I denne del af vor verden ligger kirkegårdene som regel ud til vandet, for det var ad den vej, det var muligt for mange at komme til kirken. Forblæst, med blomster iblandt. På de fleste står stenene med indskriften mod øst – så holder den længere i den barske vind.

Vidste du godt, at der også for hundrede år siden var mode i navne? Vi så blandt andet en hel del, der omkring 1900 havde fået navnet “Kaspara”. Et sted var der fire sten i nærheden af hinanden med navnet “Kåre”, født i 1922, 1923, 1924.

Kendte landemærker - så ved man, hvor man er!?

Ja, og så en undskyldning for digtet i går! Det var meningen, at det skulle have stået, som digte nu skal, men det gjorde det så ikke:-( Det siges ellers, at denne blog bruger WYSIWYG.

Da vi så kom hjem igen, ville vi lige gå en tur, men blev mødt – næsten på trappen – af gode venner, der lige ville besøge os med et nybagt brød og et glas tyttebær – uhm! Så den gåtur bliver en anden gang. Men hvor var det da en hyggelig afslutning på den bedste “re-creationsdag”, vi har haft længe!