Gæk

I sidste uge havde vi besøg af nogle af børnebørnene. Og så blev der klippet gækkebreve. Vintergækkerne står jo i mangfoldighed lige nu. Pludselig var der en dreng, der så frygtelig gerne ville se, om nu også alle reklamerne var kommet ind fra postkassen. Jo, det var de, men der var lige et brev, der var blevet “overset”!

Og så er det jo med at sætte fantasien og tankerne i gang (bedsteforældrenes, altså!). For hvor mange kender man nu, der staver sit navn med ni bogstaver. Heldigvis lykkedes det at finde 3, som IKKE havde skrevet gækkebrevet! Så nu skal der altså et påskeæg eller flere af sted en af dagene!

Monogram II

Så bliver det vist ikke bedre! Jeg har forsøgt at tage billeder fra forskellige sider og vinkler og lysforhold, med og uden sol osv.

Men jeg har nok været for sparsommelig med krokusløgene. Ikke nærig, for det er jyder ikke, de er bare påholdende. Hvorfor skal man også rutte med både løg og penge, når løgene formerer sig helt gratis nede i jorden i løbet af sommeren?! Nej, vel. Og til næste år skal det nok blive flot. I hvert fald flottere.

 

Ja, monogrammet skal ses fra den anden side, men gæt alligevel, hvad der mon står!

Jeg kan ikke lade være med at tænke på min barndoms nabos “store have”. Det var – og er – en stor have. Dengang var der gange, der blev revet, bede, der blev passet og kanter, der blev stukket af. Nu er det “bare” en græsplæne. Men der er krokus. Mange. Rigtig mange. Så mange, at man slet ikke kan se græsset lige nu. Faktisk blev JyskeVestkystens fotograf så overvældet, at der blev taget et billede, som kom i avisen. Og de løg har klaret sig længere, end nogen kan huske.

Så bare vent!

 

Solskin i marts

Det har været en strålende dag i dag. Sol fra den stod op og til den forsvandt bag naboens tag.

Og så skulle der kløves brænde med den nye brændekløver. Vi blev ikke færdige sidst, vi var i gang, fordi den gamle ikke ville mere. Nu skal det lige siges, at det er en maskine, vi taler om, og ikke et menneske med en stor kløveøkse. Når man så gør det i carporten og naboerne kommer forbi og lige skal slå en snak af, så går der let noget ekstra tid. I dagens løb brugte vi noget over to timer med at snakke – men hvor er det da hyggeligt.

Vi glæder os til sommeren, hvor vi kommer til at møde hinanden udenfor til andet end bare lige et “Hej!” Sol, varme, stole på terrassen, en kop med kaffe og et stykke mørk chokolade!

Hvornår er det nu, vi skal få havemøblerne ud, ned, frem eller tilbage i haven igen?

Opvaskemaskine

Efter 14 års brug,  med lidt rust på kurvene og en lydstyrke omtrent som et tærskeværk blev den skiftet ud med en ny. Så nu har vi to. Der ikke kører. Den gamle er jo taget ud. Den nye står og venter i bryggerset. Til- og afløbsslangerne er nemlig lige 1 meter for korte! Øv-bøv! Så nu må det lige foregå med håndkraft, til jeg kan komme til byen!

Ak, ja, som man da kan blive afhængig af de hersens “nymodens” opfindelser!

Hvad mangler der her?

Kovse

Det blev ikke verdens smukkeste øjesplejsninger. Det er lidt vanskeligt med noget løst kunststofreb fra hr. Nyborg, det ville være bedre med tre-slået hampereb fra Øllegård og Dagmar. Men de tider er forbi.

Alligevel – nu kan det da ses, hvad en kovs er, og hvad den skal bruges til!

Gadgets 2.0

Det er blevet så moderne at kalde det 2.0, at selv christiansborgere bruger det. Så måske er tiden med kancellisprog forbi? Nej, sikkert ikke. Men til gengæld er tiden for gætteriet fra i går løbet ud. så her kommer et lille billede af både sjækler og kovse. Så kan du selv afgøre, hvad der er hvad. Jeg skal en af de nærmeste dage lige lave lidt splejsning, så det kan ses, hvad dimserne kan gavne.

kovse og sjækler

Gadgets

Der er ingen tvivl om, at unge mennesker ved alt om, hvad det er for noget, der er fotograferet på spisebordet.

Det er elektronisk udstyr, så som en 32-i-1 kortlæser og noget krimskrams, så det er muligt at spille musik fra sin iPod i bilen – selv om radioen er så “gammeldags”, at den ikke har et usb-stik! Men ud over det, der ligger på bordet, fik jeg også fat i et par sjækler og to kovse. Ja, se det er noget helt andet. Heldigvis er jeg fra den tid, da man lærte at splejse og lave rigtige knuder/knob, inden man blev spejder. Og så er det jo lige, at det kunne være sjovt at vide, hvem der ved, hvad kovse er!  He-he:-)

 

Så er det nu

Der er godt nok gået lang tid, siden jeg sidst var på. Det er ikke, fordi vi ikke har oplevet noget. For vi oplever noget hver dag. Somme tider er der bare mere at skrive om. Men nu sker der noget: vintergækkerne er klar til at folde sig ud, erantis står med gule blomster under blade og buske, påskeliljer og tulipaner har også sendt lange spirer op over den beskyttende jord. Så nu venter vi bare lige på, at der skal ske noget midt på græsplænen. Der blev jo lagt nogle løg for et par måneder siden.

Men i dag er det en lille erantis under en rhododendron

Kirken

Så er det nye år i fuld gang. Begyndelsen har været fin med stille vejr. I dag kom der lige et lille drys sne til at skjule nytårsaftens krudtslam og raketpinde.

Daugård kirke tager sig godt ud med sin beliggenhed, sin belysning og som sognets stille eksistens, hvor sneen gør sit til, at det hele ser så pænt ud.  – Lige inden det hele tager fat igen i morgen efter en god, lang jule/nytårsferie.

Forbi! Forbi!

Det var med disse ord, H.C. Andersen fortalte den triste afslutning på grantræets historie. Vores lille bys juletræ lå ikke i på jorden med tabte nåle, men godsets rendegraver havde et godt tag i det, og så blev det taget op af sit hul og hang og dinglede i luften, mens det blev kørt væk til glemsel. Næsten ligesådan er det gået med året. Ikke at det er glemt, men det er borte. Nu skal vi vænne os til at skrive 2009. Pludselig er det også gået. Og lad så ikke dit år gå som tiden gik for grantræet: “Havde jeg dog bare glædet mig, da jeg kunne!”

Man kunne jo også sammenligne året med denne vej, vi kørte ad på årets sidste dag. Vejen er der, men vi ved ikke, hvad der gemmer sig bag svinget, eller hvor den fører hen. Vi skal også somme tider vælge, om vi vil tage en af de små sideveje.

Og så kan man jo godt klæde om og pynte bordet til nytårsaften, selv om man kun er to:-)